Om os

Universitetspraktikanter til foråret 2021

VIL DU LÆRE AT UDVIKLE OG PRODUCERE TV?

STV Production søger universitetspraktikanter

Kunne du tænke dig at producere fremtidens tv-produktioner hos et af Danmarks førende uafhængige produktionsselskaber? Så er det måske dig, der er vores nye praktikant.

STV søger praktikanter til foråret 2021, med start i januar.  Vi har travlt med en masse spændende programmer, og søger praktikanter, som kan indgå i vores daglige programproduktion, og som har lyst til at arbejde med koncepter og nye programmer sammen med os.

OM STV

STV producerer programmer til alle de store danske tv-stationer, og blandt vores produktioner er: “Fede Forhold”, “Danmarks Indsamling”, “Når forbrydelse ryster os”, “Plastikdronningen siger farvel”, “Sporløs” og “Klassen”.

Vi kan tilbyde en praktikplads med unik mulighed for at producere tv og lære tv-branchen at kende indefra. Vi er på udkig efter nysgerrige talenter, der har lyst til at fortælle historier og blive klogere på tv-branchen.

Du skal have lyst til at lære, være engageret og gerne have sans for den gode og relevante historie – ellers skal vi nok lære dig det.

Som praktikant kommer du til at arbejde sammen med nogle af de dygtigste og mest dedikerede folk i branchen på en arbejdesplads, der sætter fælleskab og faglighed højt. Du er med fra begyndelsen af et programs opstart til programmet er færdigt. Fra de første forberedelser og research, under optagelserne og i den afsluttende redigering.

Hos STV vil du i hele praktikopholdet opleve et tæt samarbejde med dine kolleger, og du vil opleve at arbejde et sted, hvor vi har det sjovt hver dag.

Vi gør os umage for, at et praktikophold hos STV er en både god og lærerig oplevelse.

Send din ansøgning til: ash@stv.dk

Samtaler afholdes løbende.