Vores produktioner

Hvorfor Er Jeg Single?

“Hvorfor Er Jeg Single?” er en helt ny serie til Kanal 4. Den handler om singler, der gerne vil opnå den lykkelige tosomhed, men som af en eller anden grund har meget svært ved at finde kærligheden.

hvorfor_single_knus

I hvert program af ‘Hvorfor er jeg single’ mødes to fuldstændig fremmede singler, en mand og en kvinde, der skal gå på opdagelse i hinandens liv for at finde ud af, hvorfor den anden stadig er single.

De to personer, der medvirker i hvert afsnit af serien, skal i seks dage bytte liv, møde hinandens familie, venner, arbejdsplads og sågar eks-kærester for at få et indgående indblik i hinandens liv – og give deres bud på, hvorfor den anden ikke kan komme ud af singletilværelsen.

Foto: Janus Nielsen

De to singler mødes i slutningen af programmet for at give en udenforståendes gode råd til, hvad de kan ændre for at få en længe ønsket kæreste. Og hvem ved – måske opstår der sød musik mellem de to singler?

‘Hvorfor er jeg single?’ havde premiere onsdag den 20. august kl. 20.00 på Kanal 4 og blev dagens mest sete program på kanalen.