Vores produktioner

Vil du føde mit barn?

Flere og flere kvinder får børn uden mænd. Og hver 5.  Mand på 50 år bliver aldrig far! For mens kvinderne alene styrer og bestemmer, om de vil formere sig og med hvem, så har mændene ingen chance for at opleve at blive far, hvis de ikke har fundet den rette kvinde. Vi har et ligestillingsproblem og et samfundsproblem.

I to afsnit følger vi fire heteroseksuelle mænd, der alle er nået en vis alder uden at have fået det barn / de børn, som de inderligt ønsker sig. Vi følger mændene i deres hverdag og i deres desperate opråb efter en rugemor, regnbuemor, delemor, kæreste m.m., som kan opfylde drømmen om reproduktion. De fire mænd sætter emnet ” er det rimeligt, at kvinder bare får børn alene, mens mænd ikke kan?” til debat. Og afslutter i program to med at opråb til alle kvinder i Danmark – ”hvem vil føde mit barn?”