Vores produktioner

Dansker På D-Dag

En helt nyproduceret dokumentarfilm fortæller nu den hidtil næsten ukendte historie om dansk deltagelse i “Operation Overlord”, som var den officielle betegnelse for de allieredes landsætning på Normandiets kyst i juni 1944 – også kaldet “D-dagen”.

Allerede den 9. april 1940 måtte over 6.000 danske søfolk, som befandt sig uden for Danmark, tage stilling til om de ville sendes hjem eller gøre tjeneste på allierede skibe. Dermed blev de såkaldte krigssejlere de første danskere, som aktivt kæmpede mod det nazistiske Tyskland. 
I dokumentaren medvirker en række af de danske søfolk, som på D Dagen fragtede soldater og krigsmateriel frem til landgangen på den franske kyst. Deres indsats har betydet , at Danmark nu officielt er anerkendt som allieret nation, når man fejrer 70-året for D Dag.

STVs producent, Carl Otto Dethlefsen fortæller at interessen på dokumentaren har været meget stor, og han glæder sig over flotte anmeldelser i bl.a. Politiken.

Dokumentaren havde premiere på DRk på 70 årsdagen for landgangen, den 6. juni kl. 21:00