Yahya Hassan – LIVE fra Vollsmose

foto 5-1

Den unge digter Yahya Hassan er på alles læber i disse dage, efter hans digtoplæsning i Vollsmose blev aflyst i sidste uge. Efter massivt pres fra fremtrædende politikere, blev det besluttet, at arrangementet alligevel skulle gennemføres, og at det skulle være i Vollsmose. STV producerede hele arrangementet til live-tv i samarbejde med TV 2/Fyn på STVs sendevogn – DNK49.

foto (1)

Live signalet blev vist på TV 2/Fyns 24-timers kanal, TV 2 News, TV 2 Nyhederne, Politiken, JyllandsPosten og naturligvis TV 2/Fyns egne nyhedsudsendelser. Udsendelsen blev til under massivt politiopbud, så der blev passet godt på både den unge digter, publikum og STVs produktionshold.

foto 4-1
(Produktionsholdet: Morten Grundholm, Sonny Bendiksen, Mogens Barbosa-Dalby og vært Katja Damkier-Hansen)

STV producerer dokumentarfilm for DR k

Flere end 7000 jøder blev for 70 år siden tvunget på flugt af Gestapo. De flygtede for at undgå at blive deporteret til koncentrationslejren Theresienstadt. I filmen Jødernes Flugt – Vidnernes Historie fortæller de overlevende danskere om begivenhederne, der fandt sted for 70 år siden. Filmen er produceret af STV for DR k og havde TV-premiere d. 30 september 2013.

Onsdag d. 25. September 2013 vistes dokumentarfilmen i biografen i Dragør kun få hundrede meter fra en af de havne, hvor danske jøder havde held med at flygte fra Gestapo.

Den 3. december 2013 vises Jødernes Flugt på Jerusalem Jewish Film Festival. Den danske ambassadør i Israel, Jesper Vahr og den ene af de to instruktører, Carl Otto Dethlefsen vil indlede visningen.

Instruktion: Jonatan Jerichow og Carl Otto Dethlefsen

STV producerer INDEX: Award anno 2013

Torsdag den 29. August 2013 løb endnu en udgave af showet INDEX: Award af stablen, denne gang på kulturværftet i Helsingør. INDEX: Award hylder projekter, der forbedrer livet for mennesker, og det foregår ved uddeling af verdens største designpris.

STV’s besætning var med bag kameraerne, og vi kunne dermed se Danmark løbe med en pris for første gang siden 2005, hvor Lifestraw vandt i kategorien Body.

Index-Tues hænder

Denne gang hed kategorien Community, og det var Københavns Kommune med deres klimatilpasningsplan, der kunne løbe med den prestigiøse pris og præmiesummen på 100.000 euro. Med som æresgæst var Kronprinsesse Mary, der også stod for at uddele de fem priser.