STV producerer dokumentarfilm for DR k

Flere end 7000 jøder blev for 70 år siden tvunget på flugt af Gestapo. De flygtede for at undgå at blive deporteret til koncentrationslejren Theresienstadt. I filmen Jødernes Flugt – Vidnernes Historie fortæller de overlevende danskere om begivenhederne, der fandt sted for 70 år siden. Filmen er produceret af STV for DR k og havde TV-premiere d. 30 september 2013.

Onsdag d. 25. September 2013 vistes dokumentarfilmen i biografen i Dragør kun få hundrede meter fra en af de havne, hvor danske jøder havde held med at flygte fra Gestapo.

Den 3. december 2013 vises Jødernes Flugt på Jerusalem Jewish Film Festival. Den danske ambassadør i Israel, Jesper Vahr og den ene af de to instruktører, Carl Otto Dethlefsen vil indlede visningen.

Instruktion: Jonatan Jerichow og Carl Otto Dethlefsen

STV producerer INDEX: Award anno 2013

Torsdag den 29. August 2013 løb endnu en udgave af showet INDEX: Award af stablen, denne gang på kulturværftet i Helsingør. INDEX: Award hylder projekter, der forbedrer livet for mennesker, og det foregår ved uddeling af verdens største designpris.

STV’s besætning var med bag kameraerne, og vi kunne dermed se Danmark løbe med en pris for første gang siden 2005, hvor Lifestraw vandt i kategorien Body.

Index-Tues hænder

Denne gang hed kategorien Community, og det var Københavns Kommune med deres klimatilpasningsplan, der kunne løbe med den prestigiøse pris og præmiesummen på 100.000 euro. Med som æresgæst var Kronprinsesse Mary, der også stod for at uddele de fem priser.

Roskilde 2013

Danmarks absolut største musikbegivenhed er nu vel overstået. Publikum har forladt dyrskuepladsen i Roskilde med mere end 150 koncertoplevelser i rygsækken.

rf2013_orange-dag

STV producerede igen i år billederne fra koncerterne, som blev vist på både storskærmene, som livestream og på alverdens medier. I år kan man efter festivalen opleve udvalgte koncerter på DR, MTV, BBC og selvfølgelig festivalens egen hjemmeside.

Største og sjoveste

rf2013-ob-arena
STVs OB hold fortæller, at årets største udfordring var Metallica, som medbragte et kæmpemæssigt setup herunder egen producer, robotcams osv. Det hele blev strikket sammen med STVs produktion og Metallica var meget tilfreds med resultatet. Årets sjoveste koncert er der muligvis delte meninger om, men lukke-koncerten på Arena søndag nat, tager nok prisen. I programmet stod der “… balkan Hiphop og en østeuropæisk udgave af “Rage Againts The Machine”. Det var i hvert fald underholdende, både på for publikum og OB hold.