Arkiv: Studie

Comedy Fight Club Live

Sarah Grünewald har været på jagt og fundet seks upcoming komikere, der kæmper om at blive kåret som det bedste comedytalent i landet – direkte fra Karma Kajen i København. De seks komikere har forinden været på tur med en garvet kollega, som ud over at give dem gode råd også giver dem et emne, de skal skrive deres materiale ud fra. Se, hvem der gør det bedst på scenen, når vi siger velkommen til ‘Comedy Fight Club Live’ fra København – på en aften, hvor alt kan ske, og hvor du bestemmer, hvem der skal vinde titlen som ‘Danmarks bedste comedytalent’.

Sådanmark

Sådanmark er et helt nyt magasinprogram til de otte TV regioners kanaler og til TV2’s hovedkanal. Sådanmark har premiere sendes mandag-lørdag og byder på et væld af spændende gæster og masser af god stemning.

Sådanmark rummer de store og små hverdagshistorier fra hvert eneste hjørne af Danmark. Historier om, hvordan vi danskere lever vores liv, hvad der rører os, og de begivenheder, som samler os.

Henriette Honoré og Annemette Voss er værter på det nye program, og med sig i studiet får de hver dag en ny, gennemgående gæst. Gæsterne er kendte såvel som ukendte, men altid godt selskab.

Krejlerkongen

Konceptet ”Krejlerkongen” er udviklet af STV Production A/S & Loyal Entertainment/Rubberface , med original idé af Carsten Colling, hvor kendte danskere kæmper om, hvem der er bedst til at købe, sælge og vurdere sig igennem en masse spændende loppefund.