Arkiv: Studie

Danmarks Indsamling 2018

HELE DANMARKS INDSAMLING
En gang om året går 12 humanitære organisationer og DR sammen og samler ind for at hjælpe mennesker i nogle af verdens fattigste lande med at nå FNs Verdensmål. Der er 17 mål, som alle bidrager til en bæredygtig udvikling af verden. Danmarks Indsamling arbejder med mål nr. 1. – 4. og 6.

I 2018 er temaet: Hjælp børn uden hjem. Millioner af børn verden over lever på flugt fra krig, fattigdom, sult og sygdom. Børn, der lever som nomader og ikke ved, om de skal tilbringe natten i et telt, i en forladt bygning eller på gaden. Børn, som i jagten efter mad og bolig tvinges til tiggeri, tyveri og prostitution for at kunne klare sig. Derfor går indsamlingen i 2018 til at hjælpe børn uden hjem, så de kan få en mere tryg barndom og en bedre fremtid.

FRIs Store Krejlerdag

Hvem er den bedste krejler? Cecilie Hother eller Kræmmer-Erik, kendt fra ‘Fantastiske fund’ Det finder vi ud af, når TV 2 FRI igen i år sender fra Danmarks største krejlermarked, Hjallerup Marked. Cecilie og Erik får hver sin stand med kræmmervarer, og med hjælp fra en række kendte danskere skal de konkurrere om, hvem der sælger mest og bedst af det, de har på deres stand. Den, der vinder, bliver kåret til dagens bedste krejler. Har Kræmmer-Erik en fordel med sine mange år i branchen? Eller gemmer Cecilie på en større købmand og kan gøre de bedste handler?

Krejlerkongen Live

‘Krejlerkongen’ på kræmmermarked

For andet år i træk blev ‘Krejlerkongen’ sendt direkte fra Hjallerup Marked med Lasse Rimmer som vært og auktionarius. Lasse havde både hammer og holdkaptajnerne Brian Lykke og Andreas Bo med til det nordjyske, og sammen med fire kendte danskere quizzes der om både dyre antikviteter og sjove loppefund direkte fra markedspladsen.