Arkiv: Reality

Fede Forhold – sæson 2

Det er videnskabeligt bevist, at vi bliver tykkere af at være i et forhold, og når vægten stiger, så falder lysten til sex. Fede Forhold er et 7 måneder langt eksperiment, hvor tre par skal redde deres parforhold og samtidig tabe de kilo, som de har taget på sammen. De får hjælp af en parterapeut og en sundhedsekspert til at gennemføre en 180 graders livsforvandling, der både skal gøre deres kroppe sundere og genstarte deres parforhold.

 
Ide og producent, Birgitte Koefoed
Redaktionschef, Camilla Karlslund

FARS PIGE

16-årige Alva får alt hvad hun peger på af sin far Jens. For han har penge, og betaler gerne for stiletter, tasker og tøj fra de dyreste og mest eksklusive brands. Jens tror på, at hvis Alva tager sig godt ud og går eksklusivt klædt, så tiltrækker hun de mennesker, der kan sikre hende en tryg og forgyldt fremtid. Alva går ikke i skole og arbejder kun af og til for sin fars tøjfirma. Der er derfor masser af tid til at holde fars platinkort varmt, og med sit Rolex ur, eksklusive minkpelse og Louboutin stiletter, udstråler hun succes på lang afstand. Men i sit stille sind kæmper Alva med en rungende følelse af tomhed. For hvordan ville livet egentlig se ud uden fars platinkort? Og hvordan tager man en beslutning om, hvad man vil, når man selv og alle omkring én forventer, at man er en succes fra start?

4 afsnit, DR3, premiere 2. febr. 2020
Ide og producent, Birgitte Koefoed
Redaktionschef, Mette-Sofie Thrane

Dyrlægerne på TVSYD

Dyrlægerne Lars Reggelsen Kjær og Kristen Vandel Jensen i Møgeltønder har tilsammen mere end 50 års erfaring. For tre år siden startede de et lille dyrehospital. Siden da er det gået rigtig stærkt og kunderne er strømmet til. I denne serie følger vi deres arbejde på dyrehospitalet og ude hos landmændene i Sønderjylland. Det handler om dyrevelfærd. Oplev bl.a. dyrelæge Lars´ kastreration af en hund, hvor han mener, at Putin og Trump skulle have samme tur, så ville der være fred i verden.