Om os

STV PRODUCTION SØGER FIKTIONSPRODUCENT

Gennem de seneste år er antallet af fiktionsprojekter hos STV Production A/S vokset. Vi producerer bl.a. børn- og unge-serien ’Klassen’ i både Danmark, Sverige og Norge, og har en række spændende projekter under udvikling. Til at styrke vores fokus og udvikling på fiktionsområdet søger vi derfor en fiktionsproducent.

På STV arbejder med en filosofi, som vi kalder ’affordable fiction’. ’Affordable fiction’ går i store træk ud på at producere fiktion på samme effektive måde, som man producerer non-scripted tv. Det handler om at arbejde med stor volumen og om at skabe et kvalitetsprodukt, som målgruppen kan relatere til gennem brugerinddragelse.

Vores kommende fiktionsproducent skal have erfaring fra både fiktion/drama-produktioner og non-scripted produktioner, da vi ønsker at trække på best practices fra begge verdener. Du skal være dygtig til at effektuere, både produktion og udvikling, samt have et bredt netværk i fiktions- og dramaverdenen.  

Målsætningen er at sikre, at STV også fremadrettet er en stærk leverandør af fiktion til broadcastere, streamingtjenester og et skandinavisk publikum. Vi ønsker at fostre et stærkt fiktionsmiljø for nye talenter, og vi ønsker at udforske mulighederne for, hvordan man kan skrue historier, produktioner og formater sammen, som vi allerede har gjort med f.eks. Klassen i Skandinavien.

FIKTIONSPRODUCENTENS OPGAVER

  • Udvikling og salg af fiktion.
  • Producent på produktioner
  • Kvalitetssikring af fiktionsserier.
  • Opdyrkelse af nyt talent.
  • Skabe overblik over nye mulige samarbejdspartnere, samt opdyrke nye samarbejder.
  • Du arbejder struktureret og har et bredt netværk
  • Du er lyttende og har kundeforståelse

Vi glæder os til at høre fra dig.

KONTAKT

Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte fiktionschef Daniel Svarts på daniel@stv.dk // 25189528.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning på daniel@stv.dk. Alle henvendelser behandles diskret og læses kun af ovenstående. Ansøgningsfrist: torsdag d. 15. maj kl. kl.12.00.

Ansættelsesform og periode forhandles individuelt. Tiltrædelse hurtigst mulig.