Nyheder

Dansk produktionsselskab skaber SVT’s største streamingsucces.

Den Svenske udgave af DR ULTRAS Klassen slår alle streaming-rekorder. Med 26 millioner starter på SVT Play har den svenske udgave slået Skam af pinden på førstepladsen. Den seneste sæson af Skam havde 16 millioner starter. En anden stor succes på SVT, Broen, havde til sammenligning 9 millioner starter. Skam har stadig rekorden i antal afspillede timer – 4,1 million mod Klassens 2,2 millioner.

Det er det danske produktionsselskab STV, der producerer Klassen til begge lande. Klassen er oprindelig et Hollansk format. “Den danske udgave ligner mere traditionelt drama end originalserien og det var det vi faldt for – jeg valgte de bedste af de danske afsnit og sammen med STV versionerede vi dem til svenske forhold” udtaler Marianna Widmalm, SVT’s redaktør på Klassen.

“Det er en meget gammel drøm at udvikle affordable fiction, og vi har arbejdet med det som en art viderudvikling af constructed reality, som i sin rene form aldrig rigtig har fungeret i Danmark” udtaler STV’s Programdirektør Maria Thastum “Vi byggede den danske Klassen på de Hollandske erfaringer og fik i samarbejde med DR ULTRA lavet en serie, vi kunne være virkelig stolte af og som overgik til Hollandske i kvalitet; men ikke nævneværdigt i pris. Derefter tog vi al den erfaring og byggede en svensk udgave, som på nogle punkter blev endnu bedre. Det svenske hold har forfinet produktions- og fortællemetoden, så nu trækker den danske produktions på de svenske erfaringer. Man kan tale om at vi er inde i en virkelig gunstig udviklingsspiral med de 2 produktioner. Og Hollænderne har da også være oppe og studere vores metode.”

Petter Bragée, programchef på SVT i Malmö udtaler: “Børn vil præcis som voksne se lange serier, for de vil leve med deres favorit karakterer og gå ind i en anden verden i lang tid. For at lave så mange afsnit til en rimelig pris må man producerer på en anden måde end traditionelt drama – ellers ville vi have et meget lille udbud. Med denne produktionsmetode kan SVT/STV leverer både kvalitet och kvantitet”

For yderligere information:

Maria Thastum, 4084 5454, maria@stv.dk