Nyheder

STV forstærker organisationen.

Efter nogle år med en rigtig god udvikling på STV er det blevet nødvendigt at styrke organiseringen. “I de sidste år har vi med produktioner som “Klassen”, DR ULTRA og SVT, “Krejlerkongen” TV2 FRI, en række succesfulde dokumentarer og sociale eksperimenter oplevet en meget positiv udvikling. For at fastholde denne udvikling er det nu blevet nødvendigt at pinpointe ansvarsområder – og vi er så heldige at kunne rekruttere dygtige medarbejdere fra egne rækker”, udtaler programdirektør Maria Thastum.

Daniel Svarts, som var med til at starte “Klassen” og som er en af de faste folk på sociale eksperimenter, som f.eks. “Danmark mod Østeuropa”, TV2 og “Den dag de fremmede forsvandt”, DR1 bliver Head of formats, scripted og factual entertainment. Hans opgave bliver at videreudvikle disse genrer i samarbejde med STV’s øvrige programgruppe.

Jonatan Jerichow har igennem årene været en af de vigtigste hovedkræfter på Danmarks Indsamling og har samtidig udviklet og produceret en række væsentlige dokumentarer, herunder “Frømandskorpset”, DR1, “Jagerpiloterne”, DR1 og “Goodbye Theresienstadt”, DRK. Jonatan bliver Head of factual og events og skal have særligt fokusere på den tungere journalistik. “Jeg er stolt af de programmer, vi laver på STV og jeg vil gøre mig umage for, at vi skal lave mange dagsordensættende projekter i fremtiden.”, udtaler Jonatan Jerichow.

Birgitte Koefoed, som er en del af STV’s ledelse, fortsætter som Head of Development, hvor hun hidtil bl.a. har stået bag udviklingen af programmer, som f.eks. “Børnelokkerne”, TV3, “Felix og Vagabonden”, DR2 og “Janni og Karsten – kærlighed mod alle odds”, Discovery. Vi har de seneste år styrket egenudviklingen i STV og det vil vi fortsætte med, da vi som uafhængigt danskejet produktionsselskab særligt har behov at udvikle TV programmer designet til det danske TV marked”, udtaler Birgitte Koefoed.

“Hjertet i STV’s programvirksomhed vil stadig være vores 8 mand store programgruppe; men fremover vil de nye ansvarlige have særligt fokus på deres respektive områder. Jeg har store forventninger til fremtiden med den nye struktur og vores stærke team”, siger Maria Thastum afsluttende.

Faktabox :

STV Production A/S arbejder med udvikling og produktion af TV-koncepter inden for genrerne factual entertainment, scripted, dokumentar, aktualitet, livsstil, underholdning, comedy & kultur. I alle tilfælde er det passionen for at fortælle historierne med maksimalt engagement og respekt for de medvirkende og for seerne, der driver selskabet. Uanset om det er til hovedkanaler, nichékanaler, web-tv eller ved store events. STV er endvidere moderselskab for datterselskaberne Stream & Co AB i Stockholm, samt Mayday Film A/S i Danmark.

For yderligere information kontakt:

STV Production A/S – Programdirektør Maria Thastum – maria@stv.dk – mobil 40845454