Nyheder

Millionær på Bistand: Ny programserie til TV2

I ’MILLIONÆR PÅ BISTAND’ følger vi den 61-årige eks-millionær og udenlandsdansker Anne Mette Beckmann, som efter 40 år i udlandet vil rejse til Danmark for at leve af offentlige ydelser. Højt at flyve, dybt at falde.

Anne Mette er vokset op med luksus, tjenere og ingen bekymringer. Hun har det meste af sit liv levet på 1. Klasse i den portugisiske overklasse by Cascais og ved den solfyldte franske riviera. Hverken hende eller hendes forældre har nogensinde arbejdet, de har levet af den formue som bedsteforældrene efterlod dem.

Men for 10 år siden er kassen tom. Anne Mette og hendes mor har brugt alle millionerne. De to kvinder er tvunget til at leve af morens lille folkepension fra Danmark og Anne Mette må vænne sig til en tilværelse som ny-fattig.

Sidste år sker det, som Anne Mette har frygtet mest – hendes elskede mor dør, og dermed forsvinder morens folkepension og de penge som Anne Mette lever af.

Derfor flytter hun nu til Danmark, hvor hun som dansk statsborger vil søge om kontanthjælp og starte et nyt liv på bistand. Men hvad har hun egentlig ret til? Hvor skal hun bo henne? Vil hun kunne falde til i Danmark, hvor hun ikke har boet i 40 år? Og klarer hun at skulle stå på egne ben, for første gang i sit liv?